For skoler og gymnasier

Som udgangspunkt er turene for skoler og gymnasier på en time og udbydes til en specialpris. Se mere under prisliste.

1. Aalborgs klostre
Historien om klostrene i Aalborg kan tilgås på flere måder.
Turen kan tage udgangspunkt i middelalderens Aalborg med fokus på byens tre klostre. Et nonne-, et munke- og et nonne- og munkekloster. Denne tur kan gennemføres som blot en gåtur uden et egentligt besøg på klostrene. Det er muligt på turen at besøge munkeklosteret, der ligger under jorden ved Salling og gemmer på skeletter, klosterruiner og fortællinger om Aalborgs opståen. Og endelig kan Aalborg Kloster besøges, et af de få klostre, hvor man faktisk kan se og opleve, hvordan klosterlivet har formet sig.
Klosterturen lægger op til diskussionen om tro, tid og tillid. Turen henvender sig også til præster og konfirmander.

2. Drengene, der tog kampen op mod Hitler
Danmarks første modstandsgruppe under den tyske besættelse, Churchill-klubben, blev stiftet i Aalborg Kloster i 1941. Vi hører den spændende historie, ser nogle af de steder i klostret, hvor drengene gemte de våben, de stjal fra tyskerne – og besøger klostrets udstilling om Churchill-klubben. Også på anden vis spillede klostret en rolle under Anden Verdenskrig.
Turen lægger naturligt op til spørgsmålet: Hvad ville DU have gjort?

(Andre end skoler kan booke plads på en offentlig rundvisning i klostret med fokus på Churchill-klubben på churchilltur.nemtilmeld.dk

3. Aalborgs hekse – straf og frihedsberøvelse
Denne tur er specielt tilrettelagt for børn og unge. Fokus er på menneske- og kvindesyn i 1600-tallet. Tiden med hekseafbrændinger er ikke nogen særlig glorværdig periode i Danmarkshistorien, men i Aalborg havde de deres helt egen historie, faktisk indrømmede mange af dem, at de var hekse. Det menes, at der sågar var en hekseskole. Vi skal høre om de mange forskellige troldkvinder og troldmænd og troldkvinder samt de straffe, de blev tildelt.
Tilkøb: Besøg i Rakkerens Hule. Ring eller send en mail  at forhøre om pris.

4. Street Art
Turen er specielt tilrettelagt for børn og unge med fokus på kunst i bybilledet. Specielt byens gavlmalerier. På denne spadseretur i Aalborgs smalle gader og gyder opsøger vi nogle af de mange spændende gavlmalerier malet af internationale og danske kunstnere fra 2014 og frem. En udvikling, vi kan takke Galleri Væg og Galleri Kirk for. En del af kunstnerne er startet som grafittimalere, andre har uddannelse fra kunstskoler. Sammen oplever vi malerierne og finder frem til deres historie. Der fortælles også om kunstnerne, deres motivation og arbejdsvilkår.

5. Kig op
Vi lægger nakken tilbage, kigger op og får øje på skægge, finurlige og underlige ting i bybilledet.

Maks. antal deltagere: 25 personer per guide.